Olaf Bekkevold

Olaf

National Sales Manager, Women’s Health,  Gedeon Richter Nordics

Hvad er din vigtigste opgave?

Min opgave er at være ude i marken og sørge for, at gynækologer i Norge kender til vores produkter. I møderne er det vigtigt for mig, at alt der er forbundet med virksomheden og vores produkter opfattes positivt. De læger, jeg møder, skal føle, at jeg er en god samarbejdspartner, der tilfører ny viden og gør dem bedre til deres arbejde. De skal også føle, at jeg ønsker, de skal lykkes.

Hvordan kan en dag på jobbet se ud?

Dagen begynder ofte med kontorarbejde; med at sende e-mails, ringe, planlægge møder og rapportere. Jeg rejser meget i mit arbejde — to dage om ugen med fly og resten af tiden i bil, og har hele Norge som mit ansvarsområde. Af Norges 19 amter, er de syv med flest indbyggere mine nøgleområder.

Hvornår føler du, at du lykkes?

For mig handler mit arbejde om tre ting: At interessere mig for, at interessere mig for og at interessere mig for. Det skal mærkes, at jeg interesserer mig mere for kunden og for at løse kundens problem end for at sælge mit produkt. Man skal have den rette indstilling. Det går ikke at være selvoptaget og tale om en kampagne eller et produkt uden at lytte til kunden. Tværtimod er det ved at hjælpe andre frem, at du selv bliver fremgangsrig.

Derfor er det vigtigt for mig, at jeg ikke lover for meget og altid fortæller, hvad der fungerer godt og mindre godt ved et produkt. Troværdigheden gør, at dem jeg møder udviser tillid. Når lægerne lærer noget nyt, har jeg det fantastisk. Jeg glæder mig hver dag til at gå på arbejde og elsker mit job. Jeg plejer at sige, at jeg har verdens bedste job. ”Det kan jeg se,” får jeg ofte som svar.

Gør kunden til stjerne

Hvad kræves der af dig i jobbet?

Først og fremmest at jeg er struktureret, disciplineret og følger op. Derudover skal du synes om at møde mennesker. I møderne skal du være ydmyg, lydhør og lytte til din indre stemme og tænke langsigtet i de relationer, du skaber.

Har du noget motto?

At gøre kunden til stjerne! Det er først og fremmest lægen, der skal have succes. Jeg stræber altid efter at have mit allerbedste møde; det er mit mål hver dag. Et godt møde kan variere afhængig af, hvor jeg er og den læge, jeg møder i forløbet. Det kan eksempelvis være, at jeg finder ud af, at en læge er begyndt at anvende produktet og fortæller om sine erfaringer.

Hvad er det bedste ved virksomheden?

Gedeon Richter Nordics er en fleksibel og moderne arbejdsplads på den måde, organisationen er opbygget. Jeg har en rigtig god chef og gode kollegaer, og jeg får lov at arbejde på den måde, jeg mener er bedst.